Kindle i Danmark

fra mediamac…

Jeg har personligt fulgt dette produkt tæt siden det udkom i USA, og personligt synes jeg ikke – for os iPhonebrugere – at det er noget… MEN… da det er en gadget-nyhed skal det selvfølgeligt også bringes her.
Jeg vil dog sige, at Kindle bliver blæst af markedet lige så snart Apple endeligt udgiver deres tablet.
Selvom vi ikke ved hvornår den kommer osv. vil jeg stadig råde mine læsere til at afholde sig lidt fra Kindle indtil videre, for personligt mener jeg ikke den har noget at tilbyde, som du ikke kan med din iPhone.

Men – læs artiklen og giv gerne din personlige mening til kende…

Amazon er kendte for deres webbutik hvorfra de sælger fysiske bøger og software. I 2007 lancerede de første generation af deres egen elektroniske boglæser “Kindle”. I år kom næste generation, og denne er også tilgængelig uden for USA.

Vi mødte en international Kindle i dag. Første indtryk er yderst positivt. Der er tale om en supertynd lille enhed (på tykkelse med en iPod Touch) der er lidt mindre end et A4 ark. Den domineres, med en “skærm” der emulerer papir snarere end en normal computerskærm, et indbygget tastatur og så et par navigationsknapper.

Fantastisk læsbar gråtone skærm
Da vi mødte enheden lå den med et fint billede fremme og så besked om at den var parat til at blive låst op. Det var knapt gået op for undertegnede at det var et billede der blev vist – jeg troede nærmest det var sådan et “fake screenshot” a la det man ser på demo-mobil-telefoner i butikkers vinduer. Det så ud som tekst trykt på en slags plast, og det var læseligt fra alle tænkelige vinkler.

Den internationale Kindle’s 6″ gråtoneskærm er ikke baggrundsbelyst men teksten fremstår meget klart i normal rumbelysning, og kan (i modsætning til en normal bærbar’s skærm) også sagtens bruges i direkte sollys – faktisk er en ekstern lyskilde en nødvendighed, ligesom for en normal bog – for enheden har ingen baggrundsbelysning.

Skærmen er ikke trykfølsom, men der navigeres med et lille joystick samt et par knapper placeret på hver side af skærmen. Det fungerer fint, om end man igen og igen griber sig selv i at pege direkte på skærmen.

Bøger og tidsskrifter / aviser som man abonnerer på, vises rigtigt pænt på skærmen. Eneste minus er, at når skærmen gentegnes (man bladrer), så blinker den lige “sort” et øjeblik. Det virker lidt forstyrrende, men er nok noget man vender sig til.

Reklamer
Kindle i Danmark