Hvorfor mænd ikke er brevkasseredaktører…

Kære brevkasse.

Jeg håber I kan hjælpe mig.
Forleden dag, brød min bil sammen på vej på arbejde. Jeg måtte gå halvdelen af vejen hjem igen til min mand for at få hjælp. Min mand er arbejdsløs, og derfor går hjemme.

Da jeg kommer hjem, finder jeg ham i soveværelset med naboens datter.
Jeg er 32 år, min mand er 34 år og naboens datter er kun 19 år gammel.
Vi har været gift i 10 år, og da jeg konfronterede ham, brød han sammen og tilstod, at de i de sidste 6 mdr. havde haft en affære.

Han vil ikke gå i par-terapi, og jeg er selv ved at være et nervevrag og behøver et godt råd hurtigst muligt.

Har brevkassen et godt råd til mig?

Kærligste hilsner

Hanne.

Kære Hanne.

Eftersom bilen kun har kørt et kort stykke vej, før den bryder sammen, kan der være mange mekaniske grunde der spiller ind.
Prøv evt. at checke om der findes noget skidt i benzintilførslen som kan have indflydelse på om bilen ikke får nok benzin. Hvis dette ikke er tilfældet, kan du prøve at kigge på luftmængdemåleren og slangerne på strømfordeleren og se om her skulle befinde sig noget skidt som kan være årsagen. Prøv evt. også at checke om jordforbindelsen på bilen er iorden.

Hvis ingen af disse tiltag løser problemet, kan det være selve benzinpumpen som er problemet, og så skal denne givetvis skiftes, da den i så fald vil levere et alt for lavt lufttryk til indsprøjtningen.

Håber dette kan hjælpe dig.

John
(Brevkasseredaktør)

Reklamer
Hvorfor mænd ikke er brevkasseredaktører…