På anlægget i denne uge?

Ke$ha: Animal (2010)

Fra tid til anden, kommer der lidt musik ind i samlingen som måske ikke hører til i kategorien over hvad jeg normalt hører, men som jeg alligevel anser som “høre-værdigt”, og i denne uge er det Ke$ha’s album “Animal” der har okkuperet iTunes.

Når man ikke længere render i Jomfru Ane Gade hver weekend, og ikke er fast radiolytter, skal der noget til for at rykke ens musikalske vaner.

Ke$ha giver Avril Lavigne og Lady Gaga kamp til stregen som den nye diva indenfor genren electro-pop.

Måden jeg finder den slags musik på, som jeg måske normalt ikke ville være faldet over er, at gå ind i iTunes hver mandag og checke listen over de ting der er solgt mest den forgangne uge.

22-årige Kesha Sebert, mest kendt under kunsternavnet Ke$ha er en amerikansk sanger og sang skriver.
Hendes elektropop-hit ‘Tik Tok’ har ligget øverst på den amerikanske Billboard top-100 siden årsskiftet og har blandt andre slå et Lady Gaga af pinden.   Hun er vokset op i Tennessee, og hendes mor er singer-songwriteren Pebe Sebert.
Hendes debutalbum ‘Animal’ er udkommet i Danmark.  Hun har engang brudt ind i Prince’s hjem for at få ham til at lytte til hendes demo-cd – om det virkede melder historien intet om, men det er stensikkert at hvis Prince med sin sædvanlige næse for hvad der rykker, så har han ikke smidt hende på porten.

Ke$sha’s album indeholder 14 sange hvoraf faktisk ikke en eneste er af den slags man springer over. De er samlet set – og hver for sig – små fede tracks der får det til at rykke i dig for at komme ud og fyre den af et sted i byen, eller trykke speederen i bund på bilen.

Personligt synes jeg at frk. Gaga har gjort det godt med sine ørehængere, men det er stensikkert at Ke$ha i dén grad kommer med en udfordring der vil noget.

Du kan lytte til små samples fra albummet  og købe det her (iTunes / Dkr.64,00)

Personlige favoritter:

Track #02: TiK ToK
Track #04: Kiss N Tell
Track #07: Hungover
(det track er flat-out-fan-f***ing-tastic)
Track #08: Party at a Rich Dude’s House
(er det nu vi skal ud at feste? – check det nedenfor)
Track #10: Blind
Track #12: Dancing with Tears in my Eyes
(nej, ikke en Ultravox-kopi, men passer lige til opvasken)

Advertisements
På anlægget i denne uge?