Facebook: Hold dit privatliv privat…

I takt med at facebook bliver mere og mere åbent, bliver der efterhånden færre ting som du ikke kan kontrollere. Det bliver nu sådan, for eftertiden, at du bliver tilmeldt en masse ting automatisk, og du skal så selv fravælge disse senere hen.

Det er måske ikke alting du lige synes du vil dele med alle, så som politiks overbevisning, fritidsinteresser, sexuelle interesser osv. Fremadrettet vil det være således, at skriver du eks. at din politiske overbevisning er Socialdemokrat (Gud bedre det!), så vil du automatisk blive tilmeldt alle interessegrupper der har med Socialdemokraterne at gøre. Som om du ikke havde problemer nok med at HAVE denne politiske overbevisning, vil du sikkert også blive oversvømmet med Fru Helle’s virkelighedsfjerne dommedagsprofetier og nyhedsbreve – og det ønsker du ikke lige helt, vel?

Ud over lige DETTE problem, er der sikkert andre mærkelige interesser du har, som du ikke er interesseret i at dele med resten af verden – så disse skal du også have slået fra… det er et arbejde uden lige, og styrker mig igen i troen på, at inden vi rammer 1. juni 2010, så har jeg nok slettet min Facebook-konto, da jeg – selvom jeg ikke har noget at skjule – ikke er interesseret i at hele verden går op i min hverdag.

Nedenfor en video om hvordan du slår disse indstillinger fra, hvis du vil holde dit privatliv privat.

Advertisements
Facebook: Hold dit privatliv privat…