Apple dropper “Get A Mac”…

“Get A Mac”-reklamerne, som vi nok alle kender og har stiftet bekendtskab med de sidste 4 år, er nu afløst af en ny kampagne fra Apple: “Why You’ll Love a Mac”.

Faktisk har man hos Apple helt fjernet “Get A Mac”-sitet hvor alle de populære reklamer lå, og istedet lanceret den nye “Why You’ll Love a Mac”-site.

Alle vi “indviede” som i en årrække har brugt Mac, behøver naturligvis ingen overtalelse, og det behøver de “switchere” som man støder på konstant heller ikke, men…

Der findes dog stadig… hmmm… lad os kalde dem “personer”, som ikke har set lyset endnu, og som stadig sværger til deres WinDåser med blue-screen-of-death-symptomer, daglige nedbrud og crashes, .dll-fejlmeddelelser og andet godt… disse kan til tider godt kræve lidt overtalelse.
Det sjove er så, at tit kræves der ikke særlig megen overtalelse, når først de har prøvet en Mac af i praksis….?!?!
Og gud bedre det – hvis de endeligt vil bruge Windows, er der jo også BootCamp til den slags “personer”, så det går nu nok altsammen, men så har de da – om ikke andet – en maskine der fungerer…

Apple sagde det bedst, da de sagde:

A Mac is as good as it looks.

… og hvem har nogensinde set en flot PC?

Reklamer
Apple dropper “Get A Mac”…