Markedsføring – Lektion #3

Nu har vi været igennem høj og lav indenfor erhvervslivet, men hvad vores forhold til dem som forbrugere?

Hvordan straffer vi de erhvervsdrivende, og hvad sker der under sådan en “krise” som de allesammen hyler over at der findes, og hvad gør vi og de for at slippe ud af den med æren i behold?

Lad os for en stund støve vores gamle ven, håndværkeren af igen, og se hvad han gør for at komme igennem denne “økonomiske krise” som han har skaffet sig selv på halsen.

“Skaffet sig SELV på halsen?”, er der så nok nogle som tænker derude… “Er det ikke bankernes skyld det hele? Er det ikke nærmest det vi hører i medierne?”. Det kommer jo altsammen an på hvem du spørger.

Spørger du Tagdækkeren Tage, så er det både regering, bankerne og forbrugernes skyld det hele, for hvis der er en der ikke er skyld i noget, er det i hvert tilfælde ham selv.

Spørger du bankdirektør Hansen (uden kone denne gang), så er det ikke hans og hans medarbejderes skyld, for de er blot dem som er blevet hængt ud i medierne for at være dem der har kørt økonomien i sænk.

Spørger du forbrugeren – den ganske almindelige dansker – så er det både bankdirektør Hansen (stadig uden kone), Tagdækker Tage og regeringen der har handlet forkert.

Men som bekendt, når man peger på andre, er der altid fingre som peger indad.
Forbrugerne er blevet mere og mere lokalt orienterede. De vil have det lokale, det nære, det kendte…

Den lokale håndværker er ham vi allesammen gerne vil bruge, for han står for det totalt modsatte af alt det de store grådige selskaber ikke står for.
Problemet ligger blot i, at den lokale håndværker er ham vi ikke kan finde, for de er allesammen krøbet i skjul, og hvem er det så vi som forbrugere bruger? De store… og derved bliver de store, større!

Uheldigvis har den lokale, nære og kendte håndværker i deres område ikke fundet ud af dette. Han har nemlig brugt al tiden på at have ondt af sig selv, fortælle sig selv at det hele er så hårdt pga. banken har inddraget hans kassekredit, og med anskueliggøre overfor alt og alle at de store virksomheder er nogle klamphuggere som underbyder og jeg skal give dig.

Da CEO’en for WALLMART (verdens 3. største detailkæde) gik af, var det med en salut om, at hvis en virksomhed ikke formåede at inspirere sine kunder, så havde den ikke nogen berettigelse i verrden…
Hvornår er du sidst blevet inspireret af Tagdækkeren Tage?

Det er sådan noget vi både som forbrugere og investorer kigger på: Hvis en virksomhed ikke er til for at udvikle sig, så har den ingen berettigelse.
Hvis en virksomhed skal kunne gennemleve en finanskrise, så er den nødt til at sadle om. Den er ganske enkelt nødt til at tilpasse sig markedet, og kan den ikke det, så må den bare lukke, længere er den ikke. Forbrugernes syn på virksomhedernes værdi for dem, er i høj grad med til at regulere markedet. Hvis du sælger B2B og B2B har det iiiih og ååååh så hårdt, så må du sadle om og sælge B2C, og kan du ikke SELV finde ud af det, så skal du bare dreje nøglen med det samme!

Nu er jeg altid ked af at skulle nævne nogen ved navns nævnelse, for jeg kunne sagtens hive et par virksomhedsnavne op af hatten – både nogle som har gjort det godt, og nogle som har gjort det knapt så godt… mildt sagt, men lad mig så blot nævne et eksempel, og så ved jeg at der er indtil flere læsere af denne blog som kan sige sig selv hvem der måske er hvem.

Lad os for en stund forestille os, at vi er på forbrugermesse i Aalborg Kongres og Kulturcenter – lad os sige at vi er til Forår 2010-messen:
I den ene hal har vi Decra tagplader overalt, og i den anden har vi wall2wall spa-bade, for der findes jo snart ikke andet på disse messer… Nåh jo, der er Kokkeskolens obligatoriske udstilling i kælderen, men den ser vi bort fra lige idag.

Lad os så forestille os Tagdækkeren Bjarne:
Bjarne er 32 år gammel. Bjarne har i 8 år været tagdækker, og for ganske nyligt har Bjarne startet egen virksomhed. Han har taget sine to svende Per og Ole med, og de er alle 3 passionerede tagdækkere med styr på sagerne.
De har revet 5 dage ud af kalenderen for at få deres stand i tip-top stand, de har fået trykt visitkort, kataloger og de har fået nye røde selebukser og smarte hvide t-shirts med firmalogo på. De har lukket biksen i 5 dage for at skaffe nye kunder. Egentligt går det meget godt for Bjarne, men man skal jo altid være på udkig efter nye kunder, så…

Nu står Bjarne, Ole og Per så og venter på at messen åbner… De er helt opskruede, for nu skal de fandme vise verden hvad de kan. Der er kaffe på kanden i standen, og når folk går forbi, bliver de på den helt pæne måde lige antastet af en af de 3 og inviteret indenfor til en snak om tag og en kop kaffe.

Modsat Bjarnes stand, ligger Tagdækker Tages stand.. Tage som vi mødte lige før.
Tages stand er helt standard, der er ikke rigtigt gjort det vilde ud af den, og Tage har sendt sin svigerdatter afsted som messe-pige, for han og sønnen har selv lige et par tagopgaver som skal ordnes i den anden ende af landet.

Svigerdatteren er den her lille fixe blonde sag som ser hamrende godt ud, men har hun forstand eller passion for tagdækning?
Sikkert ikke, og det er også hende du ser stå inde i hjørnet af standen, og hvis hun ikke SMSer med veninden om hvornår de skal mødes for at gå i Jomfru Ane Gade, så står hun og kigger på klokken, og tænker på hvornår hun skal i Jomfru Ane Gade.

Hvem af disse to tagdækkere er det forbrugeren straffer? og er han med til at straffe sig selv?

Lad os så lige for en kort bemærkning heller ikke glemme bankdirektør Hansen.
Han var jo det her dumme svin som havde været med til at køre hele Danmarks økonomi i sænk, ikk?
Måske – det har jeg slet ikke økonomisk sans nok til at udtale mig om, hvis vi skal tale national økonomi, men det er da den gængse mening blandt alle, men hvad gjorde han egentligt forkert?

Well… han fik at vide fra toppen, og ikke mindst investorerne, at der skulle tjenes penge, og de penge skulle tjenes ved at låne penge ud, og så en gang imellem kommer man til at låne ud til nogle som ikke kan betale tilbage, og så er det jo det går galt, og af skade bliver man klog.
Nu er problemet så bare, at bankdirektør Hansen aldrig har hørt om omstillingsvillighed. Han har hørt om “ændringer i markedet”, og sidste gang han hørte det, skete der noget forfærdeligt, så denne gang har han bedt sine medarbejdere om at smække kassen i, og sidde hårdt på låget.

Bankpakke, siger du? Ja, bankpakke! Ja? Hvad med den…?
Var det ikke en gave til bankerne og deres aktionærere? Jeg tror ikke der er ret mange forbrugere, villaejere og børnefamilier der har mærket noget til hverken gave nummer 1 eller 2 til bankerne (+aktionærer)

Sidst vi stod med en “krise” af denne størrelse, var i 1991, og nu 20 år efter, står vi her igen, men har vi lært noget?
På kort sigt, ja – på lang sigt, nej.

Virksomheder med trang til at udvikle sig, med trang til at skabe og med trang til at gå nye veje – de overlever.

Virksomheder som gør som altid, de vinder kun i de gode tider, og taber i de hårde… de er virksomheder uden berettigelse, og dem man kunne kalde opportunist-virksomheder. De skaber ingen muligheder for sig selv  – de venter på at mulighederne bliver skabt for dem… AF FORBRUGERNE!

Rettidig omhu kan forstås på mange måder.

God weekend til Jer alle.

Advertisements
Markedsføring – Lektion #3