Hvor går kvinders etiske grænse?

Jeg rendte ind i en veninde forleden som beklagede sig over, at hun ikke kunne finde sig en passende kæreste.

Ud over at der selvfølgeligt altid var noget galt med eks-koner/kærester, børn, påklædning osv., så var der lige et springende punkt som fik mig til at tænke en smule: “… og så skal han have orden i sin økonomi!”

Hvad er “at have orden i sin økonomi”? for umiddelbart lyder det let og ligetil, men hvis man tænker sig en smule om, eller – som jeg – går helt til ekstremer, begynder kvinders etik at blive lidt mudret.

Så – here goes: Ugens rant!
Først de åbenlyse minusser:
• du skylder 200.000+ væk pga. sms-lån eller generelle forbrugslån
• du har konstant overtræk på din dankort/visa/master/ae-kort, og hun skal betale for alting
• du bruger dine penge på gadgets og betaler derimod ikke dine regninger og ender i Hypoteksbanken eller RKI.
• du bruger mere end du tjener – generelt.

Så kommer vi til de mindre åbenlyse, som kvinder (trods deres udtalelser) tolererer:
• du har et fedt hus, ejerlejlighed eller bil (= status), men du er arbejdsløs og på overførselsindkomst, men du skylder stadig 200.000+ væk…
• du overtrækker hver måned dit kredit-kort, eller du har magasin-kort, salling-kort, friis-kort mv. som du betaler af på hele tiden, men du beder altid din mor om penge, og ikke din kæreste.

Så er der dem de er totalt ligeglade med:
• du skylder 1.000.000  skat eller moms pga. du lige skulle prøve at være selvstændig (= status / = sexet / = initiativrig)
• du bruger 20.000 mere om måneden end du tjener, men du arbejder vildt meget sort, snyder staten for skat, tager hende med på rejser og restauranter eller køber tøj og smykker til hende for de sorte penge
• du skylder x-antal mange penge til staten generelt, eller du skylder dem penge i SU eller studielån.
• du blev busted af APG og fik en bøde på 4 mio. for ulovlige downloads af musik, film og programmer, og kommer ALDRIG til at kunne betale tilbage.

Altså…

Til alle de single-fyre der går rundt, og er bange for kvinder der kommer med den slags hjernedøde udtalelser: Vær ganske rolige – du har et valg:

1. vælg den slags hjernedøde kvinder fra i dit liv, eller….
2. fortæl hende at al din klatgæld skyldes til banken, realkredit instituttet eller staten… det er nemlig HELT OK, du må bare ikke skylde hos pengeautomaten.dk, ge-capital og hvad de nu ellers hedder allesammen.

Det er nemlig i sidste ende slet ikke et spørgsmål om du har orden i sin økonomi – det er mere et spørgsmål om HVOR du skylder dine penge, eller HVAD du reelt bruger dem på.

• det er nemlig IKKE OK at du betaler ALLE dine regninger til tiden, og så er flad resten af måneden
• det er HELLER IKKE OK, at du betaler alle dine regninger til tiden og bruger penge på gadgets
• det er HELT OK at du betaler alle dine regninger til tiden, overtrækker dit dankort for at leve resten af måneden og underholde hende.

Så drenge… bare ud over stepperne – det er sommer, og de fleste af dem har I N T E T at lade nogen høre for.

Næste gang du møder en der er sød, rar og lækker, så starter du bare ud med at bede om en udskrift fra Hypoteksbanken og RKI, en helbredsundersøgelse fra lægen og et konto-udtog. Så er hun sikkert færdig med at spille pop-smart i en fart – I’ll bet ya!
Advertisements
Hvor går kvinders etiske grænse?