Elert – iPhone mail notifikation

Vi der bruger iPhone til dagligt, både privat og i jobbet, kender sikkert til en af de mest irriterende mangler: NOTIFIKATIONERNE! – eller rettere, manglen på dem.

Når du modtager en mail, hører du et “ding!”, og “bedget” på mail-applikationen angiver at der er kommet en mail, og det er det!
Nu skal du så åbne mailprogrammet for at se, om du har fået spam-mail, mail fra mor eller en vigtig firma-mail. Det er sgu’ da spild af tid… men det gør Elert op med.

Elert er tilgængeligt i Cydia for $1.99 inkl. en prøveperiode. Elert smider et lille pop-up vindue frem på din skærm i nederste højre hjørne med detaljer om afsender, emne på mailen og den første linje af mailen. Elert giver dig også mulighed for at ekspandere vinduet UDEN at du skal forlade det program du pt. er inde i.

Så… hvis det er endnu en kædemail fra dine bekendte på Telenor, som ikke laver dagens gerning for tiden, kan du bare røre ved “X”, og kigge på den senere. Hvis det derimod er en mail fra chefen som kræver dit umiddelbare fokus, eller en kunde, kan du trykke på vinduet som derefter udvider sig.

Funktionerne er næsten som et fuldt mailprogram, idet du kan slette, markere som læst, skrive ny besked, eller bare bede den starte dit normale mailprogram på din iPhone.

Du vil sikkert bemærke, at det også dukker op på din låseskærm, og det er der pt. ikke mulighed for at fravælge, så hvis dette ikke lige er dig, er det lige noget du skal have in mente.

Elert har en masse indstillinger, og er et fabelagtigt program for de der gerne blot vil bruge tiden på andet end de endeløse mailkæder med “sjove” ting og sager fra vennerne på det lukningstruede teleselskab. 🙂

Advertisements
Elert – iPhone mail notifikation