Hvor skal X’et sættes?

Så skal Danmark endnu engang til valg. et valg der af eksperterne er udråbt som et af de mest forbitrede vi kommer til at opleve i vores generation.

Man taler også en del om at “blokpolitikken” er udvisket gennem de sidste mange år, hvor mange vælgere også løber rundt med en vis tvivl omkring hvor de skal sætte deres X.

Siden foregående valg er jeg blevet selvstændig, men det har ikke så meget rokket ved min personlige overbevisning som indsigten i økonomiske forhold, hvilke forholdsregler man må tage sig samt det faktum, at uanset hvad, så er der nogen der skal betale den endelige regning.

Der tales en del om at VKO-regeringen har forgyldt de rigeste i Danmark og ladt de svageste tilbage – dette har jeg min personlige mening omkring, og den er ikke sådan lige at forklare, men gennem dette indlæg vil det sikkert blive belyst.

Lige pt. har jeg ingen ide omkring hvilket PARTI der kan gøre mest for mig som person eller for min virksomhed i fremtiden, så det er dette jeg må kigge ind på de næste 2 uger ud fra de holdninger jeg har til ting og de krav jeg sætter til et fungerende samfund.

Dette indlæg bygger på HOLDNINGER, hvilket vil sige, at jeg ikke har siddet og regnet ud, at hvis man gør sådan, så bliver der “x-antal” mia. til rådighed der, og de kan så bruges på det og det i stedet. I stedet bygger det på holdninger omkring, at de som belaster mest, må også være dem der betaler den største del af regningen sammen med dem som har bedst råd.

Dette betyder at jeg har nogle “mærkesager” som politikere kalder det, og nu må jeg så sætte mig ned og finde det parti som kan indfri det største antal af mine mærkesager, og det er så dem der ender med at få mit X – uanset parti.

Og lad mig så lige inden du læser videre slå fast:
Danmark er IKKE i krise… Danmark er i en konsolideringsfase – en konsolideringsfase som vil udmønte sig i et bedre Danmark, hvor borgerne har fundet ud af, at man ikke bare altid kan få sin vilje, men hvor man må bidrage som man kan – for det fælles bedste!

S.U:
S.U.’en for hjemmeboende skal afskaffes helt og holdent. 
Det er ganske enkelt ikke bæredygtigt, at vi som borgere skal betale de unges cafe latte, og betale for deres byture. S.U’en for udeboende skal derimod heller ikke sættes op, som jeg egentligt i første omgang have i tankerne, men efter at have forelagt dette for adskillige venner og bekendte som havde været på S.U. (hvilket jeg aldrig selv har været), var meldingen, at S.U-niveauet for udeboende ligger fint hvor det er pt.

Pengene som spares ved S.U til hjemmeboende kunne således flyttes til div. vækstfonde og til offentlige investeringsfonde til at bidrage til opstart af nye og bæredygtige virksomheder.

Nedsætte dagpengesatsen til 50%.
Dertil skal så også siges, at dette også betyder, at medlemskabet til A-kassen skal halveres.

Men hvorfor vil nogle måske spørge? Jo, så længe det kan betale sig for en masse mennesker at regne på om det bedst kan betale sig at være på dagpenge, eller tage et job, så længe er dagpengesatsen for høj. Der skal være et større incitament til at tage et job, og er du RIGTIGT på spanden og har brug for pengene, så skal du også nok finde dem – eks. ved at tage et job som måske ikke lige i første omgang modsvarer dine forventninger – men det bringer smør på brødet. Man skal ikke TVINGE folk i arbejde – men man skal lade dem selv finde ud af, at det kan betale sig.

Reformering af Fagforeningerne.
Personligt er jeg modstander af fagforeninger, og synes bestemt de helt burde afskaffes – de har ganske enkelt ikk længere deres berettigelse for “arbejderkampen” er ovre forlængst. Derimod mener jeg, at ifht. a-kasserne, som flere og flere unge fravælger, så burde systemet reformeres således at man burde kunne oparbejde retten til dagpenge på 6 mdr. kontra de 12 (og x-antal timer) pt.
Derudover skal der være en fast pris på a-kasser, således det bliver mere gennemskueligt hvad produkterne koster… hvorfor er der eks. forskel på min a-kassen på 465,- og en anden a-kasse på 1.000 kroner, når dagpengesatsen er den samme?

Omlægning af brugerbetaling og mere af den.
Pt. er ting som tandlæge, kiropraktor og fysioterapeut i vidt omfang brugerbetalt mens hospitaler og lægebesøg dækkes gennem den offentlige sygesikring.

Jeg mener man burde tale alle disse områder og lægge sammen, og tilføre nye områder indenfor FOREBYGGENDE behandling (mere herom senere), hvilket bl.a. betyder, at vi skal forebygge ting som overvægt, fedme og sukkersyge, men kan det ud fra normen siges, at en person selv er skyld i sin overvægt eller fedme, så må de altså også selv tage konsekvensen og betale for deres egen fedme-operation osv. Det er FOREBYGGELSEN samfundet skal stå for, samfundet skal ikke rende rundt og koste penge på at nogle vælger at negligere sig selv og deres levevis, og bagefter blot kan komme og stikke fakturaen i andres lommer for deres uvidenhed.
Der burde simpelthen indføres minimum 50% brugerbetaling på eks. fedmeoperationer, rygestopkurser, diabetesbehandlinger (hvis disse kan spores tilbage til at være helt eller delvist selvforskyldte – der findes jo også de mennesker som uforskyldt løber ind i diabetes.) – og mange flere områder, hvor det burde være mere op til den enkelte at tage et ansvar.

Aktivering af folk på dagpenge og kontanthjælp.
Igen mener jeg ikke man skal TVINGE mennesker ud i job – man skal MOTIVERE dem til at tage et job, og det skal ikke være med pisken frem for guleroden.
Aktivering og motivation behøver ikke være job eller kurser – det kan også være velvære.

Lad os tage et MEGET indlysende eksempel – lad os kalde hende “Fede Dorit”, for hende kender de fleste gennem Terkel i Knibe.

Lad os forestille os, at Dorit efter 15 år på en arbejdsplads bliver ledig. Dorit er 140+kg, har en masse følgesygdomme og lavt selvværd.
Vi kan jo ikke tvinge Dorit ud i arbejde – det kan enhver idiot jo sige sig selv, for snart er hun sygemeldt på ubestemt tid pga. stress eller andre faktorer fordi hun ganske enkelt ikke kan følge med i et moderne samfund, og ingen arbejdsgiver med hovedet skruet ordentligt på vil ansætte Dorit, med mindre de har en fetich for at udfylde refusionsformularer – så hvor ender Dorit? Dorit ender som langtidsledig eller hvis hun er helt vildt heldig: På førtidspension.

Hvad med om vi stak Dorit et medlemskort til FitnessWorld med instrukserne om, at nu gik hun op og fik tilrettelagt en kostplan og et træningsskema som vi – som samfund – betalte for… hvis Dorit ikke mødte op til træning, så var der ingen dagpenge eller kontanthjælp den dag.
Når så Dorit var kommet ned på 75kg og havde det fint med sig selv, havde et helbred som der kunne bygges videre på, så betalte vi – igen som samfund – for noget coaching som kunne bringe Dorit tilbage på arbejdsmarkedet.
Ja, det har kostet os lidt, men ikke nær så meget som at betale for Dorits fedme-operation, eller for at Dorit fik dagpenge som hun igen kunne bruge på chips og flødekager.

Sundhedsforsikringer:
Kort og godt: De burde være lovpligtige ligesom ansvarsforsikringer til din bil. Du har SELV et ansvar for at være dækket ind således du kan møde på arbejde og tage din tørn for resten af samfundet – længere er den faktisk ikke.

Efterløn:
Væk med den for alle under 45 – de som er over, kan få lov at få den når de er 65 – og pensionsalderen sættes således op til 75 år for mænd og 70 år for kvinder. Pengene som spares ved at fjerne efterlønnen for alle under 45 år, kunne således flyttes til Folkepensionen, således denne kunne blive en del højere – det skylder vi alligevel de borgere som igennem et helt liv har bidraget til det danske samfund.

Selskabsskatter.
Jeg mener at selskabsskatten ligger fint hvor den gør nu, men der kunne godt pålægges ekstra 5% på virksomheder med eks. over 500 ansatte. Disse 5% skal så lægges i samme vækstkasse som de penge der blev sparet ved S.U til hjemmeboende. På denne måde forpligter store virksomheder sig også til at bidrage til nye – og måske endda konkurrerende – virksomheder.

Fjernelse af fradrag for lån, fagforening mv.
Når VKO regeringen i sidste ende beskyldes for at forgylde de rige, hænger det nok i stor grad sammen med, at bankerne hellere vil låne 1 mio ud til Dir. Hansen med en årlig gage på 2.5 mio end til Casper på 25 år med en indtægt på 200.000 årligt. Herved får Dir. Hansen adgang til store besparelser på skatten igennem sine fradrag, og Casper på 25 år betaler i sidste ende regningen for Hansen’s lån.

Hvis man har råd til at låne penge, så har man også råd til at betale tilbage. Er man medlem af en fagforening, skal man heller ikke have fradrag for denne – hvorfor? det er jo i sidste ende DIG der får glæde af pengene skulle du blive arbejdsløs… det er jo ikke staten, for på dagpenge er du en af jordens mest lousy skatteydere alligevel og du bidrager jo ikke til samfundet i den tid.

Iværksættere
Jeg kunne komme med en række ønsker om tilskud til iværksættere, men det vil jeg ikke, for i sidste ende ville dette nok bare ende ud i en masse projekter som støtter ikke-bæredygtige initiativer.

Et punkt jeg dog ikke forstår er flg.:
Man fortælles konstant som iværksætter, at man skal have en ide som kan omsættes globalt, så det får eksport-perspektiv… jo, ok fint nok, og i første omgang lyder det jo meget godt, men har nogen kigget udenfor grænserne? Hvis man tror man har “krise” i Danmark, så prøv at se på resten af USA og Europa – der står det endnu værre til… så hvorfor udvikle en ide der skal afsættes til andre som ingen penge har???

Skatter og afgifter.
Her kunne man jo skrive en masse om de skatter og afgifter vi allerede har, og hvilke der burde være større og hvilke der burde afskaffes.
Jeg vil dog hellere fokusere på hvordan disse fordeles.
I dag er det nogenlunde sådan, at har du en bil der forurener meget, så straffes du. har du en bil som forurener mindre, så straffes du endnu mere, men blot på en anden smart måde, så du ikke helt opdager det… Så i det store hele er det nok i sidste ende kun din personlige overbevisning som skal bestemme om du køber den ene eller anden bil.

På samme måde burde skatterne på eks. tobak (og andre kræftrelaterede sygdomme) også fordels således, at 50% af det der kommer ind går til forskning i det pågældende område. Altså skal de skatter og afgifter der kommer ind på tobak ikke bruges til at gøre plejehjemmene eller vejene i Korsør bedre – de skal bruges på forskning indenfor de sygdomme som de relaterer til.

Afgifterne på de usunde fødevarer skal ligeledes bruges på at FOREBYGGE fedme og den slags – de skal IKKE bruges på BEHANDLING af følgesygdommene – de skal nemlig være helt eller delvist brugerbetalte, som før skrevet.

Dette betyder i sidste ende også at Hr. Frandsen her en dag, når han står med lungekræft, må betale selv, hvis han vil have behandling, for han valgte jo selv at begynde at ryge da han var 21…
Så er der Trine, hun har aldrig røget, så hun skal da have gratis behandling, ikke?

Njaaaaah, måske… hvis hun kan påvise at hun IKKE har spist noget som har indeholdt noget kræftfremkaldende, gået med make-up som viser sig at indeholde kræftfremkaldende stoffer eller tøj som i sidste ende kan have bidraget. Hvis hun kan sige sig fri for ovenstående, så skal hun naturligvis have behandling på samfundets vegne, men efterhånden som forskningen indenfor eks. kræft og fedme ekspanderes, jo mindre bliver liste også over mennesker som samfundet skal hjælpe, og listen over brugerbetalingspatienterne bliver længere.

Det bliver en lidt selvopfyldende profeti, at mange af disse vil lide døden inden de får behandling, men hvor mange gange har vi ikke set kræftpatienter fortsætte med at ryge eller fede mennesker spise flødekager og chips? Skal vi som samfund finde os i denne dis-respekt for vores penge?
Disse mennesker vil så i sidste ende også være dem der giver mest for deres sundhedsforsikringer, hvilket jo i sidste ende er rimeligt nok – ikke?

Mindstelønninger afskaffes.
Kort og godt: Kan du ikke finde du af at forhandle din egen løn, og dermed dit eget værd, så må du arbejde for det som bliver dig tilbudt. Det er da muligt at ham ved siden af, som laver det samme, får dobbelt så meget, men så må du lære forhandlingens kunst… jeg kan ikke se at vi i en arbejdsmæssig funktion har et “socialt ansvar”.

Minus-vækst skal straffes.
En virksomhed som har potentiale til at vokse, men som ikke gør det pga. indehaverens ide om “at det kan jeg ikke overskue” skal straffes på pengepungen, da det i sidste ende er dem der bidrager til mangel på uddannelses- og lærepladser.
Jeg støder hver dag på virksomheder som fortæller at de må sige nej til ordrer pga. de har for meget at lave. “Så ansæt nogle flere!!!” – “Nej… jeg har det fint med mine 5 svende og det kan jeg overskue”…

BONK! 5% mere i skat til den virksomhed, tak… så kan nogle af de som GERNE vil vokse måske få penge til det?
Hold k**t alle de maler- tømrer- og murermestre som enten vil ende med at betale KASSEN i skat, eller begynde at ansætte flere svende og elever…

Fradrag for at vælge virksomheder i nærområderne.
Nu er jeg i den grafiske branche, og vi gør MEGET ud af at støtte lokale virksomheder som eks. trykkeriet, broderier og deslige. Faktisk burde vi kunne straffes for at vælge IKKE-lokale samarbejdspartnere… dette kunne eks. gøres gennem Momsen.
Hvis du vælger en billigere samarbejdspartner udenfor din region, skal det ikke være muligt at trække differencen fra i Moms… dette var blot en af flere metoder at kunne gøre det på. På denne måde tvinges man til at tænke en ekstra gang før man vælger en billigere partner.

Man kan dog komme i situationer hvor ingen regional partner findes – er dette tilfældet skal man naturligvis kunne trække Momsen fra som normalt, men man skal altså ikke sende sine ting til tryk hos VistaPrint, hvis der ligger et trykkeri 500m væk!!!

FORBYD gyldne håndtryk.
Da vi har en masse regler omkring hvad man må modtage af firmagaver og den slags, hvad man skal beskattes af af fri PC og den salgs, burde det være en let sag at forbyde Gyldne Håndtryk til afgående direktører også. De har deres løn, og de har en fratrædelsesordning – og denne skal så IKKE indeholde 2 mio. i bonus, når de i en årrække måske har haft 3 mio. årligt i løn, vel?

Uddannelsesopsparing.
Forældre er hamrende gode til at spare op på børnenes børneopsparing – nogle har råd til en hel del – andre kun lidt mindre, men fælles for dem alle er, at næsten alle gør det. De kan også betale forsikring på bilen, indbosforsikring, fagforening, boligforbedringslån og spare op til ferie… men kan de finde ud af af at spare op til børnenes uddannelse?

Det ligger i den danske kultur – i vores DNA – at alt dette er gratis, eller i hvert tilfælde i vid udstrækning.
Hvad med om man – sammen med fjernelsen af S.U’en for de hjemmeboende- pålagde forældre at spare op til Deres børns uddannelse? Derved ville det offentlige kunne spare en del midler på denne del også…

Så ved jeg godt at en del vil begynde at råbe op om “amerikanske tilstande” og so what? Skal jeg betale for at Henrik som ikke har den fjerneste ide om hvad han vil, skal gå i skole i adskillige år for at finde ud af det? Nej! Det må hans forældre sørge for at betale for.

S.U’en for de udeboende skal således beregnes ud fra hvor meget de har tilgængeligt på denne opsparing, og der kan således modregnes – ligesom i en kontanthjælp – hvis nogle har mere til rådighed end andre… herved sikrer vi i en vis udstrækning stadig de dårligst stillede i samfundet, eller dem med forældre som måske ikke har kunnet spare så meget op i kraft af deres mangel på forhandlingsevne på jobbet 😉

Flygtninge:
Her er så det politiske spørgsmål, hvor man skal have tudet ørerne fulde af næstekærlighed og den slags p*s…
Man kan svare meget kort på det: Hvor meget næstekærlighed tror du selv du ville opleve, hvis du havnede i Sudan, Egypten, eller Ethiopien uden en krone på lommen.

Jeg siger ikke at næstekærlighed er en skidt ting, men jeg går STÆRKT ind for at sætte ind i deres nærområder, så vil kan holde dem heroppefra. Og NEJ!!! Det har intet med “Danmark for Danskere!” at gøre… det har blot EN HEL DEL at gøre med, at de som kan finde ud af at indordne sig under ordnede danske forhold, de skal i dén grad have lov at være her, og de som vælger at bidrage til vores samfund, skal vi i dén grad hjælpe til de kan, men alle de som står fast på mærkelige traditioner hjemmefra osv., de kan så praktisere dem der hvor de hører til: DERHJEMME!

Jeg kender både mennesker som er Muslimer, Katolikker og andre religioner, og de kan altså godt finde ud af at opføre sig normalt uden de behøver at brænde flag af i gaderne og bortgifte deres døtre til mænd de aldrig har mødt…
At jeg så har set nogle af dem stå på en dansk uddannelsesinstitution med studenterhuen på sammen med resten af den glade familie og så irakiske eller afghanske flag…??? DET vil jeg så bare ikke lige se, for de burde i stedet vise Dannebrog – og som minimum vise den respekt til det samfund som lige har betalt for deres uddannelse!!!

Så nu er spørgsmålet hvilket parti der i sidste ende kan leve op til flertallet af ovenstående “krav”, og det ender med at være dem der kan regne med mit X… I sidste ende sætter jeg X ved mig selv – spørgsmålet er blot HVEM jeg helst vil identificere mig med.

Der er dog en grund til at vores firmalogo indeholder den blå farve.
Man skal huske på, at BLÅ signalerer troværdighed og tryghed, hvorimod RØD signalerer fare – husk på det når du sætter dit kryds.
Jeg kan ikke fortælle dig hvor du skal sætte det, og jeg kan ikke bede dig være enig i mine holdninger, men jeg håber jeg har fået dig til at tænke.

Reklamer
Hvor skal X’et sættes?