Sådan lægger du 2 partitioner sammen på en Mac.

Nogle der kender det med, at man tidligere har partitioneret sin harddisk i 2 dele, fordi man havde brug for det – eks. til Bootcamp eller andet?

Overordnet set betyder dette jo uheldigvis at begge drev bliver et mindre antal BG end det samlede antal GB harddisken er på, og nu vil man måske køre 100% Lion og/eller har ikke brug for sin Bootcamp længere – så nu vil man bare gerne tilbage til 1 samlet harddisk.

Hvis du kører OS X vers. 10.5+ er det let at samle 2 partitioner til 1 igen.

  1. Indsæt din OS X DVD og genstart din Mac mens du holder “Option”-knappen nede (den der står alt på) og vælg din installationsDVD i oversigten.
  2. Når DVD har startet din Mac op, skal du vælge “Diskværktøj” i menuen for oven på skrivebordet.
  3. Makér den harddisk i venstre side, med de 2 partitioner som du vil lægge sammen.
  4. Vælg “Partition” i toppen af vinduet, og klik på “Nuværende”
  5. Vælg den harddisk som du gerne vil lægge sammen med en anden. (husk, at det er den harddisk du vil FJERNE som du skal markere!)
  6. Klik på “-“-tegnet nedenfor de 2 harddiske. Et nyt vindue vil åbne – tryk “Slet” – du vil nu blive oplyst om hvilket drev der slettes, og hvilket som vil bestå. KIG GODT EFTER HER, OM DU HAR VALGT RIGTIGT MELLEM DE 2.
  7. Nu vil du se at harddisken er fjernet.
  8. Nu “trækker” du så harddisken ovenfor nedad, til der ikke er mere plads. Endnu et vindue vil åbne – tryk “OK”.
Nu vil computeren arbejde lidt, og bagefter vil du se, at du nu kun har 1 harddisk hvor du før havde 2.
Genstart din Mac og du er good 2 go!
Reklamer
Sådan lægger du 2 partitioner sammen på en Mac.