Skal man sigte efter laveste fællesnævner på markedet?

Da alle læsere af denne blog nok efterhånden kender mit indgroede had til alt Microsoft, skal jeg forsøge at skrive dette indlæg så objektivt som overhovedet muligt.

Kommentatorer af denne artikel bedes lige så vel holde sig så objektive de kan, men det er OK at fremkomme med både positiver og negativer omkring forskellige browsere, men jeg vil gerne have eventuelle kommentarer holdt på så fagligt og sagligt plan som overhovedet muligt. 

Nørder, programmører, hardcore browserbrugere som menigmand er yderst velkommen til at kommentere – men hold udsagnene forholdsvis saglige og faglige, da argumenterne skal kunne bruges professionelt efterfølgende.

Året er 2011, på grænsen til 2012, og nærmest hele verden skriger efter åbne standarder, offentlige institutioner skifter til OpenSource-programmer som OpenOffice og CMS-systemerne skal køre efter bestemte standarder – skal vi som webdesignere stadig tage hensyn til bagud-kompatiblitet, og hvor går grænsen?

Microsoft har stoppet support til WindowsXP, da det kun sidder på 33% af markedet idag, og de har kun gjort Internet Explorer 9 kompatibelt med Vista og Windows 7 som sidder på ca. 51% af styresystem-markedet.

Dette afskærer (i hvert tilfælde for nuværende) de trofaste XP-brugere til at opdatere deres browser, med mindre de opdaterer styresystem også.

Problematikken:

Du sidder med verdens mest udbredte CMS-system, du har et standard CSS som fungerer, og vises, perfekt i Firefox, Opera, Safari, Chrome, Internet Explorer 6+8, men som har “visse” problemer – både front- og backend – med Internet Explorer 9 pga. den “forvirres” af domain-mapping?!?

Hvad er løsningen for brugeren med Internet Explorer 9? 

  • Er det løsningen, at skifte kompatiblitets-indstillingerne, og således “bilde” browseren ind, at den er en version 7 eller 8, og ikke en version 9 for at få et website til at virke?
  • Er det løsningen at finde en anden CMS platform til sit website? (Både wordpress, Joomla og Typo3 synes at have samme problemer med Internet Explorer 9)
  • Er det løsningen at sigte efter de browsere med størst andel på brugermarkedet?
  • Er der en helt 4. eller 5. løsning?

Som JEG ser det:

  • Hvis du sidder med et CMS hvis backend fungerer og vises perfekt alle andre steder end i Internet Explorer 9, er problemet Internet Explorer 9, og ikke dit CMS’ backend.
  • Hvis du sidder med et CMS hvis frontend fungerer og vises perfekt alle andre steder end i Internet Explorer 9, er problemet Internet Explorer 9, og ikke dit CSS.

Nogle der vil kommentere på ovenstående?

  • En hurtig Google-søgning på eks. “WordPress Internet Explorer 9 problems” giver 42.100.000 muligheder
  • En hurtig Google-søgning på eks. “Joomla Internet Explorer 9 problems” giver 14.200.000 muligheder
  • En hurtig Google-søgning på eks. “Typo3 Internet Explorer 9 problems” giver godt 409.000 muligheder

– så der er åbenbart “nogle” som har problemer – ikke kun mig.

Hvis vi kigger på browser-statistik, taler disse vist sit tydelige sprog: http://www.w3schools.com/browsers/browsers_stats.asp

Hvis man på bare 5 år kan smide en markedsandel på ca. 30% væk, er der noget helt galt… hvilken dansk virksomhed ville kunne holde til dette lige pt?

Tankevækkende nok er Windows 7 gået fra en platforms-andel på 29.7% i dec. 2010 til en andel på 45.5% i dec. 2011 – en stigning på ca. 15%, men Internet Explorer 9 er i samme periode kun gået fra 0.5% til 5.1% – Internet Explorer 8 er faldet fra 16.5% til 11.5% – Internet Explorer 7 er faldet fra 6.1% til 3.4% og endeligt er Internet Explorer 6 faldet fra 4.4% til 1.2%, så hvilke andre browsere bruger brugerne af Windows 7 til at browse med?

Kunne det tænkes at de brugte Chrome, når nu Chrome er gået fra 20.5% til 33.4% fra november 2010 til november 2011? altså en stigning som sammenholdt med IE9 næsten matcher med stigningen på Windows7? Kunne det tænkes at Microsofts egne brugere er begyndt at forlade den “integrerede” system-browser?

Sjovt nok fremgår det også, at flere og flere bruger deres mobile enheder til at surfe nettet med, men her må jeg indrømme at jeg blev overrasket: iPad ligger på 0.36% – WTF? det er næsten DOBBELT så meget som iPhonen, og kun en lille smule mere end Android med sin andel på 0.30%… set i lyset af, at Android er “en del” mere tilstede på flere enheder end Safari på både iPhone og iPad, taler dette nok sit tydelige sprog.

Mht. skærmopløsning kan du se tallene her: http://www.w3schools.com/browsers/browsers_display.asp så hvorfor stadig udvikle sites kompatibel med 1024*768?

Summa summarum:

Bør man som webdesigner / udvikler / grafiker have SÅ meget fokus på Internet Explorer 9 kontra andre browsere, eller skal man gå efter største fællesnævner: at et site fungerer i STØRSTEDELEN af browserne, og så må brugere med kompatibitets-problemer sejle deres egen sø?

Reklamer
Skal man sigte efter laveste fællesnævner på markedet?