Installér iBooks Author på 10.6 Snow Leopard

Apple’s lancerede forleden sin gratis iBooks Author, som gjorde det muligt for alle, deres nabo, og naboens hund, at have interaktive bøger til iPad. Uheldigvis er iBooks Author kun for 10.7.2 Lion-brugere, og hvis man prøver at installere det på 10.6.8 Snow Leopard, får man jordens største fejlmeddelelse.

Nuvel – det kan vi jo ikke rigtigt døje med, da vi jo her på MacBook Pro’en ikke kører Lion grundet den “kun” er Core Duo og ikke Core2Duo, men som altid er der veje udenom næsten alt ;), så hvorfor ikke hacke lidt, og køre iBooks Author på 10.6.8?

Let the games begin:

  1. Fra skrivebordet på Snow Leopard tast Command+Shift+G og skriv /System/Library/CoreServices/ i boksen som fremkommer.
  2. Find filen “systemVersion.plist” og lav en kopi som du gemmer på skrivebordet.
  3. Åben en Terminal og skriv sudo nano /System/Library/CoreServices/SystemVersion.plist
  4. Find linjerne ProductUserVisibleVersion og ProductVersion og lave strenege 10.6.8 om til 10.7.2
  5. Tast Ctrl+O for at gemme filen
  6. Gå til Mac App Store og hente iBooks Author
  7. Efter iBooks Author er hentet – START DET IKKE ENDNU!!! – gå til mappen “Programmer”, find iBooks Author, højreklik på det og vælg: “Vis indhold af pakke”
  8. Find mappen “Contents” og find og åbn filen “Info.plist” – du kan bruge nano eller text edit, det bestemmer du selv.
  9. Find “LSMinimumSystemVersion” i filen og ret de steder hvor der står 10.7.2 til 10.6.8 og gem filen.
  10. Nu er vi næsten færdige… Gå tilbage til SystemVersion.plist og åbn filen igen:
    sudo nano /System/Library/CoreServices/SystemVersion.plist
  11. Find ProductUserVisibleVersion og ProductVersion igen, men nu skal du ændre strengene fra 10.7.2 tilbage til 10.6.8
  12. Gem filen
  13. Start iBooks Author

iBooks Author ikonet beholder “forbudt-tegnet” hen over programmet, men det betyder ikke at det ikke virker – du kan blot lave et nyt ikon, hvis du synes. Husk også at opgradere din iTunes til 10.5.3, hvis du vil synce bøgerne til din iPad…

Have fun

Reklamer
Installér iBooks Author på 10.6 Snow Leopard