– når Steve Jobs griber ind fra oven!

AppleTV - 1st gen.

OK, indrømmet! Det er både gået tilbage, og frem igen denne uge. Men jeg tror vi har haft et tilfælde af Divine intervention oppe fra fra Steve Jobs…

Ugen startede ud med idéen om (endeligt) at få opgraderet min MacMini til Lion, og investere i en flashed AppleTV 1st. gen.

Det er jo første generation man skal have fat i, hvis man, som jeg, har et par tusinde film ripped, og omkring 35.000 sange i sin iTunes, for ellers er der jo ikke plads nok på en 144GB HDD, med mindre man vil streame indhold konstant. 1st gen AppleTV har jo den fordel (for dem som ikke ved det) at den kan “flashes”, så der kan kobles ekstra harddiske til den, hvilket jo er meget smart, hvis man har brug for mere plads. Dette lader sig desværre ikke gøre med den nyere AppleTV2 (Black ATV).

Jeg har jo været vild med hele idéen omkring Apple som mediecenter, siden jeg fik min Miglia TVMax+ back in the day… i 2006, tror jeg det var … Fantastisk stykke legetøj, som passede perfekt under MacMini’en, men den har måttet lade livet for en mindre – og bedre – digital TV tuner for et par år siden… Alt dette, og mere, kan du læse om oppe i menuen, hvis du vælger de 2 sektioner om mit digitale Mac-hjem.

It just so happens, at min lokale Apple-pusher Daniel, havde sin til salg til en meget god pris, og når det er fra Daniel, så ved man, at der både er blevet passet godt på den, den er blevet sagt godnat til hver dag, og den er velholdt – så den skulle man jo bare have.

MEN… katastrofen var jo, at jeg intet TV havde… Jeg har jo bygget hele mit setup udelukkende af Apple-produkter, og Apple har jo (endnu) ikke lanceret sin TV – men bare vent – det sker i 4. kvartal – tror jeg – håber jeg :). Se bare her

Jeg havde jo “kun” mit Apple LED Cinema Display, som er 10 gange flottere end mange TV på markedet, så hvorfor skifte til LCD TV?

Hmmm… stor var sorgen, da jeg måtte afstå fra at få en AppleTV ind i husstanden, for den ville have gjort livet en del lettere ved at jeg kunne få opgraderet min MacMini til OSX 10.7 Lion samt bibeholde det interface som både ungerne og jeg er så glade for i Front Row. Alternativet ville være at installere XBMC-programmet på en Lion-installation, som også er utroligt flot og gennemtænkt, men det er ikke lige så simpelt og intuitivt som Front Row, og til børnene er det PRÆCIST hvad det skal være: Simpelt og intuitivt.

Nuvel – der var ikke andet for, end at bide i det sure æble, og konstatere, at det ikke blev i denne omgang 😥

Fredag indtræffer så katastrofen – eller den guddommelige indgriben fra Steve Jobs, som man også kan vælge at se det som… Atlona konverteren mellem Mac Mini’en og Cinema Displayet står af – helt uden grund – den står bare af – BUM! Et 1.300 kroners stykke hardware går fløjten… Samtidigt er der panik nok i forvejen pga. en forestående deadline, og der er ingen konverters at få fat i med så kort frist, så hvad gør man?

Man begynder at overveje, om man skal give 1.300 kroner for en ny konverter, vel vidende, at man idag kan få smidt større LCD flat panel TVs i nakken i både Metro, BILKA, Føtex og nogle af de mere velrenomerede steder… man kan jo rent faktisk gå ud og finde en 28″ fladskærm til under 2.000,- kroner, så hvorfor døje med en konverter? Hmmm… tvivlen var stor, men gode råd var dyre.

Første skridt var at kigge om der var nogle billige – og brugte skærme til salg, for hvorfor købe NYT, når der er masser af mennesker som gerne vil sælge deres 1-2 år gamle skærm for en god pris?
På Gul & Gratis fandt jeg så en mulighed: 40″ Samsung LE40A656A1FXXU (jo jo, de kan noget med modelnumre, der hos Samsung) til kr. 1.100,-.
OK? Det var godt nok noget af et fund, hvis det også fungerede, så jeg ringede til gutten. han boede ca. 5 min. gang fra mig, så jeg smuttede op og kiggede på det. Det stod mega-godt i farverne, men CHRIST! det var stort… det var helt vildt!!! Nå, men som sagt: Gode råd var dyre, så der blev lagt 1.100,- på bordet og ringet efter en taxa til at transportere det hjem i.

Samsung LE40A656A - 40" Widescreen 1080P Full HD LCD TV

Se, nu var muligheden der jo pludseligt for at koble AppleTV til, og få opgraderet til Lion, og i og for sig ville det blive omkostningsfrit, da salget af Cinema Displayet – by far – ville dække udgifter til BÅDE TV og AppleTVen.

Jeg fik hjem-arrangeret AppleTVen og gik i gang. For første gang oplevede jeg et Apple-produkt som IKKE bare var plug’n’play… det var da, om noget, den mest nasty lille satan jeg længe har oplevet… Først ville den ikke dukke op i iTunes… så dukkede den endeligt op, men ville kun synkronisere fotos – ingen musik eller film – hvad sker der for det???

Nå, men Google er din ven, og efter 5 timers roden og ragen, fandt jeg en løsning – meget simpel løsning, skal lige siges.
Så nu står den lille nye baby i husstanden og synkroniserer børnefilm og musik, og så ligger fars 2.000+ film på den tilkoblede eksterne harddisk. SÅ er der gang i mediecentret igen. Du kan se en lille video på godt 10 min. om hvorfor en aTV-flashed AppleTV er SÅ meget bedre at bruge hvis du har et stort mediebibliotek…

Når den så er færdig, kan der endeligt komme Lion på Mini’en, så jeg kan begynde at bruge min dyrtindkøbte TrackPad til det den nu engang skal bruges til: Gestures! Det bliver måske allerede senere idag, men hvem ved? pt. sidder jeg stadig og arbejder på en opgave, som har været igang hele ugen, men hvor kunden konstant ombestemmer sig mht. indhold… denne post er lige hamret ned i en velkommen frokostpause mellem alt billedredigeringen og animationen.

Jeg tror nok lige der senere hen kommer en guide til den flashede AppleTV, hvad der er godt, hvad der er skidt, hvad man kan forvente sig, og hvad man IKKE skal forvente sig, for det er rigtigt hvad de skriver hos FireCore: “It supercharges your AppleTV and unleashing a plethora of new funktionality!”, men det KAN også være årsag til mange grå hår og frustration hos den gennemsnitlige Apple-bruger, som måske ikke er helt så teknolystne som nogle af vi andre… så jeg skal nok love at få lavet en lille guide over mulighederne, og hvilke du kan forvente dig en masse af – promise.

Nuvel – tilbage til arbejdet, så jeg (forhåbentlig) kan holde søndag aften fri… kryds fingre for mig!

Advertisements
– når Steve Jobs griber ind fra oven!